Det kan blive Ukraines sidste forsøg på at ændre krigens gang. Eksperterne tvivler på, det er nok

Angrebet var grundigt forberedt. Det var ikke kun for at ønske godt nytår, at Ukraines forsvarschef, general Oleksandr Syrskyj, besøgte de ukrainske styrker i Kursk-regionen 1. januar. Det var tilsyneladende for personligt at lægge sidste hånd på forberedelserne til det seneste ukrainske overraskelsesangreb ind i Rusland. Om blot to uger overtager Donald Trump præsidentmagten i USA, og dette kan være det sidste ukrainske forsøg på at skubbe marginalerne i egen retning, inden Trump tvinger dem til forhandlingsbordet. Endnu er det for tidligt at spå om, hvordan det ender. Men selvom det første slag ser ud til at være gået rent ind, forholder de vestlige militæranalytiker sig kritisk til, hvad Ukraine i praksis kan opnå med offensiven. »I bedste fald kan de måske trænge ind i nogle landsbyer,« skriver den finske open source-analytiker Emil Kastehelmi fra firmaet Black Bird Group på X. »Men i det store billede vil den overordnede situation sandsynligvis være den samme.« Der skal helt andre ting til, hvad enten Ukraine satser på at vinde krigen – eller forhandlingerne med Rusland. Droner faldt ud af luften Efter general Syrskyjs besøg ventede de ukrainske styrker endnu nogle dage, til markerne var frosne nok til at bære de tunge bæltekøretøjer. Tidligt søndag morgen slog de så til. De angreb i øst og vest. Men det var i angrebet mod nord, de drev den lange kile ind mellem de russiske linjer. Mineryddere førte an over de sneklædte marker, mens en lang kolonne af pansrede mandskabsvogne fulgte efter i de præcis samme spor. Effektiv elektronisk krigsførelse fik de russiske droner til at falde ud af luften. Endnu er det kun russiske militærbloggere, der skriver om offensiven, mens de sædvanlige ukrainske kilder forholder sig tavse for ikke at afsløre de ukrainske planer. På bare én morgen lykkedes det tilsyneladende at trænge syv kilometer nordpå og sætte ukrainske infanterisoldater af i udkanten af landsbyen Berdin. Men tilsyneladende har Rusland også iværksat sin egen store offensiv i Kursk-regionen. Ruslands Forsvarsministerium hævder som vanligt, at den ukrainske offensiv allerede er blevet bremset. Men samtidig skriver russiske kilder, at præsident Putin har sendt den erfarne general Junus Bek-Jevkurov til Kursk for at styrke det russiske forsvar. Hvad Ukraine har brug for Rygterne har længe gået på, at Ukraine ville forsøge sig med en ny offensiv. Målet for Kyiv ville i givet fald være dobbelt, skrev den anerkendte amerikanske militærforsker Michael Kofman fra Carnegie Endowment på X, dagen før offensiven. For det første vil Ukraine gerne ændre fortællingen om, at de er ved at tabe krigen. For det andet vil de gerne erobre mere russisk territorium, som kan bruges til at forhandle med. Ukraine angreb første gang ind i Kursk-regionen i august sidste år, og målet har netop været at bruge det erobrede område som en forhandlingsbrik. Rusland har sat store styrker ind i Kursk – herunder op mod 12.000 nordkoreanske tropper – men har endnu kun formået at generobre halvdelen af området under store tab. Men prisen har også været høj for Ukraine – ligesom den kan blive det igen nu, påpeger Michael Kofman. Rusland bliver med at rykke frem i Donetsk-regionen i Ukraine og er nu meget tæt på at have fuldt erobret endnu en vigtig nøgleby, Kurakhove. Man kan godt prøve at lægge det positive spin ned over situationen, at Rusland taber uforholdsmæssigt mange soldater og udstyr i forhold til, hvad de erobrer, skriver den amerikanske analytiker. »Men det hjælper ikke noget.« Ukraines største problem er ikke længere våben og ammunition, men at skaffe soldater nok, påpeger flere militæranalytikere. Det hjælper Kursk-offensiven ikke på. Tværtimod. I stedet bør Ukraine og Vesten sætte sig sammen om at formulere en fælles strategi for sejr ud fra de ressourcer, der nu engang er til rådighed, mener Michael Kofman. »Det kræver en vision for, hvordan man får stabiliseret fronten, stoppet den russiske offensiv og presset Rusland ind i forhandlinger på mere fordelagtige vilkår,« skriver han på X. Men det kræver også endnu større forberedelser end den nye offensiv i Kursk. Emil Rottbøll er Berlingskes Rusland-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/det-kan-blive-ukraines-sidste-forsoeg-paa-at-aendre-krigens-gang